Er du frisk på en tur med Cykelkaravanen?

Journalisten og cykelentusiasten John Mynderup kender hver eneste cykelsti i Furesø som sin egen baglomme. Og så kan han om nogen begejstre med sine historier, anekdoter og røverhistorier, der kan få både børn og voksne til at bede om mere!

I anledning af Picnicfestivalen hopper John i førersadlen og tilbyder en gratis guidet cykeltur rundt om Søndersø lørdag den 2. juni med start kl. 10 fra Ryetbo Plejehjem. Nu skal den cykelrickshaw, som Ryetbo Plejehjem modtog i marts, nemlig ud og gøre lykke.

Det lykkedes den ivrige John Mynderup at indsamle 40.000 kr. blandt borgere i området til cyklen. Med på turen er flere cykelrickshaws, som Laketours og Ryetbo Plejehjem låner hos andre, og forhåbentlig også mange andre cyklister med lyst til at køre i naturen og høre sjove og spændende historier om den smukke sø og omgivelserne. Alle kan være med!

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig pga. begrænset antal pladser. Book her!

Arrangementet gennemføres uanset vejret. Tjek vejrudsigten på forhånd og klæd dig på til dagens vejr.

Tilmeld nyhedsbrev

Video Fra Picnicfestival


Læs mere her

Kontakt

Expo Viva ApS
Email: info@oplevfuresoe.dk
Telefon: 21 20 75 85
CVR nr. 30 35 59 97
Copyright © 2018 Expo Viva ApS
All rights reserved
English